“Ofte har jeg spurgt mig selv: findes der i verden, i hele summen af det menneskelige liv, en sådan skuffelse, en sådan fortvivlelse, at den skulle kunne få bugt med denne rasende livstørst, som jo er imod al sømmelighed? Og altid må jeg give mig selv det svar: en sådan fortvivlelse kan jeg ikke tænke mig. ... Mennesket vil leve, og jeg lever, ja lever på trods af al logik og forstand. Selv om jeg ikke tror en døjt på tingenes indre orden og mening - jeg elsker dog grenenes klæbrige, bristende skud hvert forår, det blå himmeldyb, et eller andet menneske, som jeg, måske uden selv at vide hvorfor, finder uimodståeligt.”
Be the first to react on this!
Fyodor Mikhaylovich Dostoyevsky was a Russian writer, essayist and philosopher, perhaps most recognized today for his novels Crime and Punishment and The Brothers Karamazov.
Dostoyevsky's literary output explores human psychology in the troubled political, social and spiritual context of 19th-century Russian society. Considered by many as a founder or precursor of 20th-century existentialism, his Notes from Underground (1864), written in the embittered voice of the anonymous "underground man", was called by Walter Kaufmann the "best overture for existentialism ever written."
His tombstone reads "Verily, Verily, I say unto you, Except a corn of wheat fall into the ground and die, it abideth alone: but if it die, it bringeth forth much fruit." from John 12:24, which is also the epigraph of his final novel, The Brothers Karamazov.